23948sdkhjf

Nyt om navne: Verpan udvider sin ledelse

Tidligere AGF-direktør Jørn Klinge er ansat som salgs- og marketingdirektør.
Verpan, der producerer og markedsfører en række af den verdenskendte danske designer Verner Pantons mest succesrige møbel- og belysningsdesigns, har udvidet sin ledelse med den tidligere AGF-direktør Jørn Klinge som salgs- og marketingdirektør.

Jørn Klinge er 40 år og kommer fra stillingen som kommerciel direktør i AGF, hvor han de seneste fire år har været drivkraften i den ikke sportslige del af AGF Fodbold og Aarhus Elite.

Tidligere har Jørn Klinge, der er uddannet fra Handelshøjskolen i København, haft ledende stillinger i hhv. Arla Foods og Tulip, hvorfra han har mangeårige erfaringer med såvel eksport worldwide som salg og markedsføring til det danske marked.

Verpan er en del af Frandsen Group med hovedsæde i Horsens. Frandsen Group omfatter foruden Verpan belysningsvirksomheden ”Frandsen Lighting” og ”Frandsen Project”, som har specialiseret sig i indretning af hoteller, restauranter, butikker, showrooms m.v.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078